Jeg er gift, bor i København, nærmere bestemt i Brønshøj, og er far til 3 voksne børn og har 6 børnebørn.
Har tidligere arbejdet 15 år som uddannet plejer i psykiatrien i København. Jeg har arbejdet på både åbne og lukkede afdelinger, hvor jeg har samlet erfaringer med behandling af depressioner, angst og misbrug m.m..
Samt erfaringer med, hvad mennesker i krise faktisk har brug for.
Fra 1988-92 tog jeg den 4-årige grundlæggende psykoterapeutiske uddannelse som eksamineret psykoterapeut ved Gestaltterapeutisk Institut (G.I.), hvor jeg fik ryddet godt op i min egen personlige rygsæk.
Jeg har fra 2000-2006 været fuldtidsansat som psykoterapeut, gruppeleder og coach på en døgninstitution for hash- pille- og alkoholafhængige og deres pårørende (Blå Kors). Her blev mit erfaringsgrundlag indenfor områder som gruppeterapi, individuel terapi, parterapi, familieterapi, pårørendeterapi samt supervision fundamenteret.
Jeg er underviser i kommunikation, psykologiske emner, drømme, guidede fantasirejser og afspænding.
Spirituel - åndelig udvikling og teosofi (Martinus m.fl.) er nøglebegreber for mig.
Herudover er jeg musiker og sanger.
Jeg interesserer mig mere for muligheder end for begrænsninger, og jeg betragter "tilfældigheder" som endnu ikke forståede, meningsfulde hændelser.
2002: Optaget som medlem i Psykoterapeutforeningen MPF.
2001-2002: Efteruddannelse i Hypnoseterapi og NLP på Hypnoseskolen. Kbh.
2005: 1-årig Kognitiv Adfærdsterapeutisk efteruddannelse.
Jeg har i privat regi arbejdet med terapi for klienter og grupper siden 1990 og har mere end 7.000 klient-sessioner bag mig.
Så jeg har en bred erfaring m.h.t. indlevelse, empati og modspil.
Du er velkommen til at henvende dig til mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig, eller for tidsbestilling på: Tlf. 25 76 41 59, på SMS eller på anders@aagaard-psykoterapi.dk
Konsultation foregår i Brønshøj i København. I særlige tilfælde er det også en mulighed, at arrangere weekendkonsultationer og konsultationer i jeres eget hjem, hvis I ønsker det.

